KAMPREFERAT: FC SKIDTE VS. BURGUNDIA FUBUL

[30.04.2012]

Der var sket meget i ugen op til den længe ventede fredagskamp i Valby idrætspark, men det var som om at samtlige nyheder, som den danske sensationspresse kunne diske op med blegnede, da billederne af den nye FC Skidte Spillerdragt tikkede ind hos Skidtes spillere.
Hvad betyder det egentlig? Er det ikke noget man spiser? Forvirringen var total, da navnet på det kommende fodboldhold, blev offentliggjort; Burgundia Fubul..?

Snakken gik lystigt blandt FC Skidtes spillere, der efter 25 kampe som ubesejret, var ved at vokse sig et ego så stort, at det får Joakim B. Olsen til at ligne en usikker aknebefængt teenagedreng, der netop har sendt sit første kærestebrev.

”Ha ha..Burgundia Fubul! Det må da være en flok indere, der aldrig har set en fodbold. Det bliver en walkover det her. ”

De narcissistiske drenge fra FC Skidte var i hvert fald ikke i tvivl. Kamp nr. 26 skulle tilføjes til rekorden, og med det der før kampen blev kaldt den stærkeste opstilling til dato, var det måske med god grund.

Efter en opvarmning der bedst kan karakteriseres som en træners desperate kig i den rustne værktøjskasse, var FC Skidtes rød/sort klædte soldater klar til at kæmpe for Gud, Kongen og fædrelandet, eller i hvert fald en sejr i fodboldens fineste række, C 3. Men hov! hvad var nu det? Tilskuerpladserne var allerede - fra kampens start - fyldt med andet end de sædvanlige 2 ½ fulde grønlændere der alligevel havde overnattet på banen. Næ nej, hele Søborgs seniorforening var samlet, og det virkede som om de lugtede blod, for stemningen var i top.

Dagens dommer, som lignede Postmand Pers fætter, stod klar i midtercirklen da dagens kompetanter gik på banen, men dagens væld af overraskelser var ikke ovre, for det var da slet ikke indere der kom på banen: Modstanderne lignede rent faktisk fodboldspillere og med lidt god vilje, dygtige fodboldspillere.

Da kampen fløjtes i gang, står Morten og fumler med det nye kamerastativ, men når alligevel lige akkurat at fange A´ens første løb op ad banen. ”Jeg er færdig! Jeg.. Jeg skal ud!”, råber en stakåndet A, der efter et par dårlige aktioner vælter ud over sidelinjen i et desperat forsøg på at få frisk luft i de mishandlede lunger.

Med den lille frø tilbage på målet - nu med ekstra hullede handsker - var der ro på i bagtropperne fra starten, og et par forkølede afslutninger fra modstanderne vakte ingen problemer. De første 10 minutter af kampen forløber sådan set meget roligt, men pludselig får EB en god bold på højrekanten. Han sponser forbi et par forsvarsspillere, og ligger et smukt indlæg til Tøndens inderside og så står det pludseligt 1-0 til FC Skidte. Man skulle tro at dette ville sætte gang i kampen, men det virkede som om at modstanderne havde en genkendelig plan med hjemmefra, pålydende: ”Vi skal bare ud og råbe, ja vi råber alt hvad vi kan.” Det var kort sagt en modstander uden initiativ. Og om dette skyldtes at deres evner med en bold, eller om det skyldtes Skidtes rutine og placering på banen, vil forblive usagt.

Når det nu er meget begrænset hvilke positive tillægsord man kan hæfte på modstandernes boldspil, vil jeg hellere bruge pladsen til at gøde jorden til Skidte i forvejen voksende ego. Det andet mål i kampen giver et godt billede på nogle af Skidtes styrker. Efter et par gode afleveringer, får EB vristet sig løs, løber alene ned mod målet og sparker med en knald hård tå bolden ind i netmaskerne til 2-0, som om han aldrig havde foretaget sig andet.

Burgundia Fubul så vi ikke mere til i første halvleg, og man kan med rette sige at dette i høj grad skyldes nogle heroisk kæmpende bagkæder med Pete som dirigent, Espen som arbejdshest og Jacob som tekniker. Jeg tror stadig der står folk og klapper i Valby oven på de tre musketers kamp.

Og hvad er det ellers der gør at FC Skidte gør det så godt? Udover de stærke bagkæder, kan en stor del af æren tilskrives motorrummet, eller i fagsprog; midtbanen. Rutinerede kræfter, som Hoffmann, Tønden og Simon gør det svært for enhver modstander at komme til chancer. Især sidstnævnte viste på denne højtidelige fredag, hvad en blanding af overblik, fightervilje og lidt råben kan føre til; Man of the Match.

Jeg ville ønske jeg kunne bringe en buket af højdepunkter frem, men i en jævn kedelig kamp, der nok ikke får publikumstallet til at eksplodere, var der ikke mange af slagsen. Trods det snegleagtige tempo, var der gemt diamanter i grusset, og med et flot sparket hjørne som havner midt i panden på Tønden, står det pludseligt 3-0 og kampen virker afgjort.

Trods det gode vejr og kampens stilling, havde modstanderne rigeligt med energi, og nærmede sig noget der lignede et par chancer, som alle havnede sikkert i Frøens hænder. Dette minimale overtag endte brat da en af modstanderne vælger at kaste sig ned i en tackling, der for nogen kunne se ren og uskyldig ud, men for Postmand Pers fætter var til et klart gult kort.

Godt 10 min før kampens afslutning - og et endeligt for tilskuernes lidelser - dukker der endnu en perle frem. EB modtager en perfekt aflevering på midten af banen, og i hans sædvanlige tonserstil, giver han bolden et godt spark frem ad banen, overhæler en modstander og placerer bolden i den modsatte side af målet, og stillingen; 4-0 er en realitet.

Fun fact: Navnet Burgundia refererer til Bornholm.

#04PA